Undervisningsmetode
Der tages udgangspunkt i deltagernes hverdag, hvor det er muligt.
Der lægges vægt på praktiske øvelser i forbindelse med indlæringen.
Små hold gør, at den enkelte deltagers ønsker og behov er i centrum.
Godt og effektivt kursusforløb
Underviseren har mange års erfaring i at undervise deltagere med forskellige forudsætninger - på forskellige niveauer, i forskellige fagområder.Forløbet er effektivt og komprimeret: hele tirsdag, onsdag og torsdag.
Der kræves ingen specielle forudsætninger for at kunne følge kurset.
Hvert modul á 3 dage har samme omfang som et kursus, der strækker sig over 15 mandage á 3 timer pr. aften: 2 lektioner + pauser + kørsel.
Hvert modul udgør i omfang 30 lektioner svarende til 21 timer plus pauser.
Pauser og frokost
Der er lagt vægt på undervisning og indlæring. Omfanget af pauser er derfor reduceret til det nødvendige, og forplejningen er håndmadder eller let buffet til frokost samt brød med ost og pølse formiddag og eftermiddag.Desuden serveres kaffe, vand og frugt i løbet af dagen.